Et valdhorn. To rækker mennesker. 24 udfordringer. Og et hold miniput fodboldspillere.

Jeg prøvede en struktureret version af “Walk ‘n talk” forleden til et aftenarrangement hos Lederne, der fungerer fremragende! Vi havde alle medbragt en udfordring fra vores hverdag vi gerne ville have sparring på.

Instruktionen lød som følgende:

  • Stil jer på to rækker
  • Vi går banen rundt to gange, I får sparring fra 4 personer – få det bedste ud af det
  • Til dig der skal lytte: Vær åben, lyttende og konstruktiv
  • Til dig der skal fortælle: Vær ærlig. Hvilken slags feedback har du brug for, vil du have: Et godt råd, sparring eller feedback?

Fodbordbanemarch og valdhorn

Så satte rækkerne i gang. Vi fik 5 min til hver udfordring. Først min, så min makkers. Når hornet lød skiftede vi, da hornet lød 2. gang gik alle i højre side en plads frem, så alle fik en ny makker. (forreste mand gik ned bagest)

Sådan gik vi rundt om en fodboldbane to gange, og jeg fik 4 individers bud på hvordan jeg løser min udfordring.

Hvorfor virker dette:

  • Afgrænset tidsforløb, man når ikke at small talke!
  • Man får 4 personers vinkel på en udfordring – eller 2 personers på to forskellige udfordringer
  • Ved at fortælle hvad slags input man ønsker, får man superkompetent feedback – på meget kort tid
  • Bonusinformation: Man finder ud af hvor kompetente mennesker man sidder i netværk med.